Mit hemmelige liv

Mit hemmelige liv

Cdon

Hvor godt kender man sine nærmeste? Da Moas elskede farmor dør, arver hun overraskende lejligheden på det mondæne Södermalm i Stockholm. Og det er ikke det eneste, hun får, hun får også ansvaret for farmorens storpuddel, Iris.  Lejligheden er slidt og overfyldt med gamle møbler, og den sørgende hund vil ikke tage mad til sig. Moas første reaktion er at sælge lejligheden og finde et nyt hjem til Iris. Men hvad der i begyndelsen først lignede bøvl og besvær, ender med at give Moa en følelse af hjemme og godt selskab, noget hun har savnet uden rigtig at være klar over det. Lidt efter lidt går det op for Moa, at hendes liv indtil nu har drejet sig om at tilpasse sig kæresten og leve op til andres forventninger. I farmorens lejlighed begynder hun lige så stille at opbygge sit eget liv. Det liv, hun egentlig gerne vil leve.  Men som tiden går, dukker der mystiske breve og andre afsløringer op. Moa må indse, at hendes billede af farmoren ikke rigtig passer med virkeligheden, og at Moa ikke er den eneste, der har levet med hemmeligheder.  Mit hemmelige liv er en varm og fængslende fortælling om hemmeligheder, som påvirker vores liv mere end vi aner, og om at tage sig selv og egne værdier alvorligt.  Om forfatteren Jenny Fagerlund (1979) bor i Stockholm med mand og fire børn. Hun arbejder som freelancejournalist på flere aviser og magasiner. Hun er en ægte feelgood-entusiast og læser alt, hvad hun kommer i nærheden af, der er feelgood. Hun har udgivet fem relationsromaner på forlaget Norstedts i Sverige: Drömstigen, Med hälsning från Båstad (Hilsen fra Båstad), 24 goda gärningar (24 gode gerninger) og Ett litet steg på vägen (Et lille skridt på vejen) og Mitt hemliga liv (Mit hemmelige liv). Mit hemmelige liv er den 4. af Fagerlunds bøger, der udkommer på dansk.

242.00 kr