Mennesket og den skjulte GUD (häftad, dan)
Buyersclub
Bogen indgår i “New Cosmic Paradigm NCP X-AIONS” – formidlende en ny virkelighedsforståelse ud fra den intuitive erkendelse i Martinus Kosmologi, med fokus på menneskets og videnskabens store spørgsmål vedrørende Livet, Bevidstheden og Virkeligheden.Mennesket og den skjulte Gud giver en intellektualiseret fremstilling af religionernes gudsbegreb og virkelighedsbeskrivelse, indebærende en “videnskabeliggørelse”, der – med udgangspunkt i religiøs tradition – kaster et helt nyt lys over religionerne og deres funktion i evolutionsprocessen. Via det kosmiske gudsbegreb løftes de religiøse forestillinger op fra troens og dogmernes verden til, et frit og personligt syn på hele den religiøse side af livet. Gennem en udviklende forklaring af verdensaltet som et evigt treenigtfunktionsprincip, der er nærværende og virkende i alt, tilføres der et helt nyt indhold til den religiøse symbolik: “Faderen, Sønnen og den hellige Ånd”. Vi møder et altomfattende, kosmisk gigantvæsen, der gennemsyrer alt – Helhedens Gud – hvor vi alle uden undtagelse indgår som evige aktører. De fundamentale principper og strukturer, som styrer og skaber det, vi kaldet “Livet og Virkeligheden”, præsenteres og forklares og hjælper os derved til at forstå virkeligheden bedre; det vil bl.a. sige tilværelsens lovbundethed, årsag og virkning, konsekvenser og sammenhæng – inkl. hvordan vi påvirker vort liv og vor skæbne osv. Og vor øgede forståelse af virkeligheden, som den faktisk er, leder i konsekvens af dette naturligt frem til, at vi også udvikler en ny bevidsthed og væremåde, baseret på et helt nyt værdikoncept – på en ny etik og moral, der har afsæt i virkelig altruisme. - En virkeliggørelse af det kærlighedsbudskab, som findes i både livets og religionernes inderste kerne.Per Bruus-Jensen/PBJ (1932) modtog fra 1957 og gennem godt og vel et decennium intensiv undervisning af den store danske intuitionsfilosof Martinus (1890-1981). Fik under dette forløb til opgave at systematisere og præcisere den intuitive viden, Martinus formidlede. PBJ har efterfølgende brugt sit liv på at løse denne opgave og har samtidig ud fra en bred tværvidenskabelig orientering bestræbt sig på at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og Naturvidenskaben – repræsenterer "the meeting between Science and Spirituality". Det foreliggende resultat er bemærkelsesværdigt. PBJ præsenterer udfra Martinus Kosmologi et helt nyt virkelighedskoncept, der direkte leder til et kosmisk paradigmeskfite – et skifte fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheden råder, til en virkelighedsforståelse, hvor verdensaltet er levende og uendeligt, og hvor livet og evolutionen styres af en altomfattende bevidsthed. Endvidere fremstilles verdensaltet som noget evigt og uendeligt med dybest set immateriel status, helt i overensstemmelse med den indsigt, man nu inden for naturvidenskaberne begynder at nærme sig; ikke mindst via fremskridtene inden for partikelfysikken
239.00 kr